Added Values undersøger sammen med Dansk Fjernvarme, om de egentlig udfasede og næsten skrottede kraftværker kan ”genoplives” og bidrage til sikring af elsystemet.
Baggrunden er risiko for effektmangel
Efterhånden som større dele af den nordeuropæiske elproduktion omlægges til primært at komme fra vind- og solcelleproduktion, vil der uvægerligt forekomme længerevarende perioder (fra timer til dage - og indimellem uger), hvor der på samme tid kan forekomme seriøs effektmangel i dele af Nordeuropa; såkaldt Dunkelflaute.
Periode på ca. 12 dage med ingen eller meget ringe vindproduktion i Danmark
Kilde: Added Values
Sådan en periode så vi et eksempel på i september 2023, hvor Nordeuropa vejrmæssigt oplevede en såkaldt Omega-blokering. Dette er et fænomen, som uheldigvis kan give meget stabilt vejr over hele Nordeuropa uden reel vind.
Grafik: Ω … Omega-blokering med stabilt vejr. Kilde: DMI
Konsekvensen er, at vores egen vindproduktion går tæt på nul, men samtidig har vi også risiko for at miste ”elforsyningsgarantien”, som vi ellers har sikret os via transmissionsforbindelserne, fordi vindrige nabolande som Tyskland og UK også oplever vindstille.
Effektutilstrækkelighed
Hvis denne situation opstår om vinteren, er solcelleproduktionen også helt i bund – hvad den selvfølgelig også er hver eneste nat året rundt. Så står vi i en kritisk situation med risiko for dunkelflaute eller effektutilstrækkelighed – som er det begreb, Energinet anvender.
I yderste konsekvens kan effektutilstrækkelighed føre til Brown Out (udkobling af forbrugere/landområder) eller endnu værre Black Out (kollaps af dele af elsystemet).
I de kommende år forværres situationen af, at de store kraftvarmeværker i både Danmark og nære udland udfases (mølposes eller skrottes) og erstattes af fjernvarmeværker uden tilknyttet elproduktion.
Vi undersøger, om kraftværkerne kan genoplives
Blandt andre har Dansk Fjernvarme sat fokus på denne risiko, og vi i Added Values har af Dansk Fjernvarme fået til opgave at undersøge, om de egentlig udfasede og næsten skrottede - men endnu ikke nedrevne kraftværker - kan ”genoplives” og bidrage til sikring af elsystemet. Projektet fokuserer primært på CCGT (Gasturbineanlæg bygget som Combined-Cycle) og gasmotorer.
Vi angriber projektet ved at være i dialog med driftsfolk på udvalgte kraftvarmeværker for at skabe overblik over både tekniske udfordringer, før anlæggene igen står driftsklare til elproduktion og den tilhørende omkostning.
To af de typiske, tekniske problemstillinger på CCGT-anlæg er:
- de flaskehalse, der forhindrer hurtig kontrolleret ”acceleration” af gasturbineanlægget fra det øjeblik, der bliver ”trykket start”
- at kontrolanlægget kan være så gammelt, at det skal udskiftes, så også nye ansatte i kontrolrummet kan betjene det.
Når der er styr på alt, kan et CCGT-anlæg, der egentlig står på randen af skrotning, formentlig bringes til live igen og således bidrage til forsyningssikkerheden.
3D-view af General Electric LM6000 gasturbine i en nyere version end den type på ca. 45 MW elektrisk effekt opstillet på flere danske kraftvarmeværker i 1990’erne. LM6000 er en såkaldt flyafledt gasturbine oprindelig bygget til fly. LM6000s ”moder-gasturbine” anvendes på store fly som fx Boing 747-400 og Lockheed C-5M Super Galaxy. Med afgaskedel og dampturbine leverer en LM6000 CCGT-anlæg fra 1990’erne godt 55 MW.
Kilde: LM6000 Aeroderivative Gas Turbine | GE Gas Power
