Thermoflex, Modelica og AVPlan

Når vi designer CO2-neutrale energianlæg for forsyningsselskaber, kombinerer vi tværfaglig ekspertise med avancerede software-værktøjer. Værktøjer som AVPlan, Thermoflex og Modelica hjælper os med at beregne, simulere og modellere data, energianlæg og scenarier, hvilket sikrer en solid og velovervejet investeringsbeslutning. Denne tilgang gør os i stand til at føre projekterne sikkert fra koncept til drift.

Dato

11. apr. 2025

Forfatter

Added Values

Thermoflex, Modelica og AVPlan

AVPlan, Thermoflex og Modelica er nøgler i vores rådgivning

Når vi designer CO2-neutrale energianlæg for danske og udenlandske forsyningsselskaber, kombinerer vi vores dybe, tværfaglige viden med særlige programmer og systemer, der beregner, simulerer og modellerer data, energianlæg og scenarier.

Det gør vi for at understøtte kundens endelige investeringsbeslutning.

Vores avancerede software-værktøjer, AVPlan, Thermoflex og Modelica, er således vigtige nøgler, der sørger for, at vi kommer sikkert fra ”skitse til drift”.

 

  • AVPlan er et optimeringsværktøj, der sikrer kundens anlægsinvestering. 

Formålet er give kunden den bedste løsning ift. forsyningssikkerhed, fleksibilitet, miljøpåvirkning og økonomi. Det gør vi ved at modellere kundens nuværende fjernvarmesystem, hvorefter vi identificerer de mest lovende energiteknologier og investeringsmuligheder for til slut at udarbejde en investeringsplan – et såkaldt ”Roadmap”.

 

  • Thermoflex er et analyseværktøj af termodynamiske og hydrauliske processer.

Formålet er at sikre f.eks. et fjernvarmeselskab den rette løsning, når de vil udskifte til mere miljøvenlige produktionsteknologier som f.eks. højtemperaturvarmepumper. Det understøtter vi ved i Thermoflex at danne komplette masse- og energibalancer, der kan bruges i alle faser af et procesanlægs levetid. 

 

  • Modelica er et værktøj til dynamiske analyser og til design af styring og regulering.

Formålet er at analysere de forskellige processer i det nye anlægs-setup, som vi har designet for en kunde, for dernæst at skræddersy et kontrolsystem dertil. Vi bruger dynamiske procesmodeller til at validere dette kontrolsystem, så vi minimerer risikoen for, at evt.  designfejl føres over i den virkelige proces, når den idriftsættes.

 

Se mere om de tre værktøjer i vores Videnshub.