Grisebaserede rensesystemer

I Vadehavet syd for Esbjerg - et af Danmarks Natura 2000 områder – er der ekstraordinær høj biologisk aktivitet og dermed er området hjemsted for de tusindvis af fugle, som kan finde føde her.

Den høje biologiske aktivitet medfører helt ekstraordinære udfordringer i designet af havvandssystemer. Med ordet ”design” er ikke refereret til, hvor flot noget er bygget, men at et procesanlæg er designet til at kunne håndtere alle de fremmedlegemer, muslinge- og rurlarver osv., som uvægerligt trækkes med igennem procesanlæggene, der tilføres havvand.

Når så samtidig Murphys Lov desværre også gælder i Esbjerg, så er kimen lagt til driftsudfordringer gennem et procesanlægs måske 30-årige levetid, medmindre procesanlægget er omhyggeligt designet med fokus på robusthed mod fouling.

Fouling er mangeartet

• Dels er der muslinger, rurer osv., som sætter sig overalt i procesanlæggene. Rurer kender lyst- og motorbådsejere alt for godt, idet rurer sætter sig på bunden af bådene og dermed øger friktionen, hvilket igen sænker hastigheden og/eller øger brændstofforbruget. I procesanlæg sætter disse dyr sig overalt – i rør, ventiler, pumper, varmevekslere osv. – der hvor "livet et behagelig" for sådan en lille fætter, fordi der kontinuerligt strømmer frisk føde forbi. Muslinge- og rurlaver ... der er milliarder af dem i havvandet … er langt under 1 mm i størrelse. Dermed giver ”normale” filtre ingen beskyttelse, og omvendt, hvis filteret er fint nok i maskestørrelse, så stopper det til med de andre partikler og tryktabet over filteret bliver stort. 
  
  
• Dels påfører mikroorganismer i form af bakterier, svampe og andre mikrobielle samfund et slimlag på indersiden af rørene, som gør det lidt lettere for ovennævnte larver at "finde fodfæste og bosætte sig", men slimlaget giver samtidig grundlaget for såkaldt mikrobielt induceret korrosion, hvilket fører til en aggressiv biologisk-kemisk korrosion på selv ellers normalt meget havvandsresistente metaller.

Her vil vi beskæftiger os med det første, nemlig bekæmpelsen af skaldyr såsom muslinger og rurer. Mikrobielt induceret korrosion er et tema for sig, som vi kan tage op en anden dag.

Fiskerimuseet tæller muslinge- og rurlaver

I den første fase af projektet "Fremtidens Fjernvarme" ved DIN Forsyning fik vi biologer ved Fiskerimuseet i Esbjerg til systematisk at undersøge, i hvilken måneder på året vi skulle påregne ekstraordinære udfordringer med ovennævnte larver. Dermed fik vi et mønster for, hvornår vi skal påregne ekstra arbejde og være ekstra omhyggelige med rengøringen for fx at undgå tilstoppede filtre.

Især muslingernes byssustråde, eller fehår som vi også falder dem, er en stor udfordring, som billederne viser. Selv det mest effektive filter har en udfordring, når der tilstrømmer fehår, som skal fjernes fra filteroverfladen.

Efter Fiskerimuseets larveoptællinger viste det sig desværre, at vækstperioden for muslinger og rurer næsten strækker sig over det meste af året, og derfor er bedste løsning reelt at rense rørsystemerne hyppigt året rundt, dog med lidt lavere hyppighed hen over vinteren.

Hvis man ”lader stå til” mht. bekæmpelse, så vil dyrene sætte sig med den konsekvens, at muslingerne vokser sig store og får lange byssustråde som stopper så at sige alt til (lidt som hårene i afløbet i brusekabinen – blot i meget større mængder), mens rurer får hårde skaller, hvilket øger friktionen på indersiden af rørene og dermed igen øger strømforbruget til pumperne.

Når kemisk bekæmpelse er forbudt, må man bruge en gris

I Danmark er der stort set totalforbud mod kemisk bekæmpelse af fouling. Dermed er det også udelukket at bruge f.eks. klor, som ellers er særdeles effektiv. I stedet for må vi ty til alle de mekaniske rensesystemer, som man ”teknisk set” kan finde på.

Rensesystemerne omfatter f.eks. smart/velgennemtænkt design af rørsystemer, brug af de helt korrekte korrosionsbestandige materialelegeringer samt en hel palette af andre mekaniske renser metoder.

Et af de mekaniske rensemetoder består i med jævne mellemrum at sende en såkaldt rensegris igennem rørsystemerne. Grisen skraber belægninger af rørvæggen, inden væksten af rurer og muslinger osv. i for stort omfang påvirker processystemet.

Se grisen suse gennem røret

DIN Forsyning i Esbjerg har påmonteret et videokamera på grisens … skal vi sige tryne…? for at se, hvordan røret ser ud, og hvordan grisen bevæger sig fremad. Røret er stort set nyt, så indersiden af røret er i fin stand.

I DIN Forsynings VIDEO kan man tage med en gris på rejse gennem de 1500 m lange rør, som føder DIN Forsynings store 70 MW varmepumpe.

De 1500 m lange rør er cirka 1,2 m i diameter. Grisen sendes afsted fra den ene ende af røret fra en såkaldt griseafsender vha. havvand, som leveres fra store pumper. Grisen rejser med cirka 3 – 4 km/timen igennem røret (ca. 1 m/s) og den når dermed efter cirka 15 minutter udløbet (grisemodtageren) af røret.

God tur igennem røret!