Kredsløb Aarhus

KREDSLØB: Store trædesten for fremtiden 

Vi rådgiver Kredsløb om, ”hvad, hvor meget og hvornår” i forhold til investeringer i fremtidens grønne fjernvarmeanlæg.

Formålet er at sikre fremtidens fjernvarme, når Kredsløbs aftale med Ørsted om varme fra Studstrupværket udløber i 2030.

store trædesten for fremtiden

De store trædesten for fremtiden er på plads

Added Values har siden 2021 hjulpet Kredsløb med at løse den ”simple” udfordring: ”Hvad skal erstatte den nuværende varmeforsyning fra Studstrupværket, når varmekontrakten med Ørsted udløber i 2030?”

Samarbejdet mellem Kredsløb og Added Values har skulle skabe grundlaget for at sikre Fremtidens Grønne Varmesystem i Aarhus.

Resultatet er blevet et system, der samlet set indebærer en massiv elektrificering af varmesektoren, og som udfaser fossile energikilder og meget store mængder biomasse til fordel for bæredygtige energikilder.

Intensivt forløb med stor bevågenhed og involvering

Forløbet frem mod det overordnede roadmap for Fremtidens Grønne Fjernvarme i Aarhus er gennemført som et intensivt analyseforløb med stor bevågenhed og involvering fra både projektleder, ledelse og bestyrelse i Kredsløb. Herunder også workshops med bestyrelsen med fokus på at få belyst konsekvenserne af forskellige prioriteringer og teknologimuligheder.

I kommunikationen mellem fageksperter og beslutningstagere har Kredsløbs tre bundlinjer: Økonomi, Klima & Miljø og Leverancesikkerhed, spillet en vigtig rolle.

For at gøre de meget detaljerede beregninger og resultater nemmere at formidle er der fx beregnet forskellige overordnede nøgletal som retter sig direkte mode de tre bundlinjer. Eksempler på nøgletal er samlede varmeproduktionsomkostninger, varmeproduktionspris, varmeprisvariation, investeringssum, CO2-fangst, CO2-udledning, biomasseandel i fjernvarmen, brændselsmix, omgivelsesenergi, systemydelsespotentiale, mv.

Modelbaserede beregninger sikrer grundig trykprøvning

Brugen af Added Values’ teknisk-økonomiske beregningsværktøj AVPlan har været et vigtig hjørnesten i at kunne forholde sig konkret til det fremtidige set-up.

Udgangspunktet i Aarhus har været bredt mht. at overveje alle realistiske løsningsmuligheder, og herunder også den indbyrdes konkurrence mellem investering i produktion, varmelager og fjernvarmenet. Denne kompleksitet modellereres i AVPlan, så der opnås sikkerhed for et robust og fleksibelt samlet system, hvor fx udsving i varmeprisen minimeres ved variation i markedspriserne.

Illustrationskilde: Kredsløb
Illustrationen viser en skitse af det overordnede fjernvarmesystem i Aarhus, som består dels af forskellige sites med eksisterende og planlagte produktionsanlæg og varmelagre, og dels af et forgrenet transmissionsnet, som forsyninger de enkelte vekslerstationer, som igen forsyner de lokale distributionsnet (ikke vist).