Skrevet af:

Mathias Holm Tøttrup

1. marts 2013

Varmepumper sænker ikke strømforbruget

Pengene sparet ved at skifte til varmepumpe er små og miljøfordelen ryger også, da folk i stedet læner sig tilbage og skruer op for varmen. Det viser ny norsk undersøgelse, skriver Berlingske Business.
Varmepumpen er meget anderledes end andre opvarmningssystemer som olie, gas og fjernvarme, men løser den samme opgave. Varmepumpen kører bedst ved lave fremløbstemperaturer til radiator eller gulvvarmesystemet og produktionen af varmt brugsvand er lidt langsommere end ved brug af oliefyr.
Der er tre typer varmepumper – jordvarmeanlæg, luft til vand-varmepumper og luft til luft-varmepumper.

Ifølge Energistyrelsen kan man spare op til 50 procent ved at udskifte et gammelt oliefyr med en jordvarmepumpe. I Norge har en fjerdedel af husholdningerne skiftet til varmepumper. Men måske er fordelene slet ikke så store, som først antaget.

Det samlede strømforbrug bliver nemlig ikke sænket, og blandt andet derfor er varmepumperne ikke så miljøvenlige, som troet, viser en ny undersøgelse det norske Statistisk Sentralbyrå, SSB, har lavet, skriver E24.no.

Det skyldes, at husholdninger med varmepumpe generelt har en højere indetemperatur, bruger mindre brænde og olie og tager det for givet, at varmepumpen i sig selv øger energieffektiviteten nok, til at de ikke skal tænke mere over det, konkluderer rapporten.

Husholdningerne med varmepumpe har en indetemperatur, der ligger 0,4 grader over husholdninger uden varmepumpe og undersøgelsen indikerer, at husholdninger med flere forskellige opvarmningskilder, bruger mindre strøm i gennemsnit end huse med varmepumpe.

Adfærdsændringer i husholdningerne er derfor den store synder, når der skal spares ved at købe en varmepumpe.

Flere indlæg fra samme kategori

Direktørens beretning

Jeg har engang hørt at der er en sammenhæng imellem humor og intelligens. For det at være sjov kræver social intelligens, kreat...

Reguleringskoncept til varmepumpeanlæg

Figur 1. diagram over anlægget i Sønderborg. Over en længere periode har vi arbejdet sammen med Sønderborg Fjernvarme og Frontm...

Zootropolis

At arbejde som konsulent hos Added Values er ikke så transparent som man skulle tro. Efter jeg har set filmen Zootropolis, fand...

Added Values forfattere på to artikler om materialer i vindmøllelejer og gasturbiner

Added Values medarbejdere er forfattere på to artikler i den seneste udgave af “Practical Metallography” som har fokus på metal...